Ung med de unge

29. oktober 2011

Jeg er ved at blive bevidst om min alder. Jeg ved jeg er ved at blive gammel. Ikke på sådan en midtvejskrise-giv-mig-en-cabriolet-og-en-hårtransplantations-agtig måde, men mere på sådan en moderne-musik-er-noget-talentløst-serieproduceret-muzak-uden-sjæl-agtig måde.

Jeg har et anlæg. Altså et rigtigt et med forstærker, cd-afspiller og gode højttalere. Jeg kan høre forskel på mp3 og cd. Jeg forstår ikke folk der kan holde ud at høre på musik fra højttaleren på deres telefon.

Jeg har en pladesamling, dog kun med cd’ere – lp’erne er trods alt foræret væk. Hvis jeg skulle ud på en øde ø og kun måtte tage tre skiver med (ja, der er indlagt strøm på mange øde øer) kan jeg sige i søvne hvilke jeg vil tage med:

• Depeche Mode – Violator
• Manic Street Preachers – The Holy Bible
• Nirvana – Nevermind

Violator er fra 1990. Det er 21 år siden.

Beatles’ The White Album er fra 1968. I 1989 syntes jeg at alle der fablede om Beatles var nogle gamle fjolser…