Reklamer – Nej tak

18. august 2010

Jeg er træt af reklamer. Virkelig. De syntes at fylde mere og mere og de irriterer mig helt sikkert mere og mere. Min opgang er fyldt med reklamer – det er åbenbart ikke alle der gider stŒå i kø i 20 min påŒ posthuset for at få et klistermærke – og til hvad nytte? Jeg kan ikke huske hvornåŒr jeg sidst har kigget i et tilbudskatalog. Mit tv er fyldt med reklamer, hvis jeg var sådan en der optog programmer fra tv ville jeg aldrig få hverken starten eller slutningen med hvis jeg tog programoversigtens tidspunkter for gode varer. Min browser er fyldt med reklamer, jeg kan ikke gå ind på en avis’ webside uden at min. halvdelen af min skærm er en stor blinkende flashreklame. Min togtur er fyldt med reklamer, jeg kan ikke sidde og blunde om morgenen uden at blive irriteret af Arrivas nye skærme. Jeg er omgivet af reklamer så godt som 24/7, og jeg er træt af det.

Hvorfor er jeg så omgivet af reklamer? Det er jo fordi der er nogen der vil betale, og betale godt, for min opmærksomhed. Det er vel almindeligt kendt at reklamer virker. Hvorfor skulle kloge og dygtige mennesker, ansat i succesfulde og profitable virksomheder ellers bruge mia. af marketingkroner på reklamer? For jeg er jo forbruger. Jeg køber ting. Også ting der reklameres for. Jeg er ikke hverken klogere eller mindre modtagelig overfor reklamer end de fleste. Det er vel det bedste bevis på at reklame virker. Eller gør det? Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har kigget i et tilbudskatalog. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har købt noget på baggrund af en tv-reklame. På den anden side, når jeg køber ind er jeg tilbøjelig til at købe de varer supermarkedet har bestemt sig for at sælge. De varer der har den bedste placering og de varer der præsenterer sig bedst. Og det er selvfølgelig også reklame. Firmaer betaler gode penge for at få den bedste placering i den lokale Kvickly. Jeg køber også ofte produkter der bliver anbefalet til mig af venner og bekendte. Produkter der ad den vej får et kvalitetsstempel de ellers ikke ville få. Og hvis jeg en gang har købt et bestemt produkt eller mærke og jeg er tilfreds med det, er det ret sikkert at jeg køber samme produkt eller mærke igen. Og jeg ser også mere positivt på reklamer for og fra disse mærker.

Så lige for at opsummere; Jeg er træt af reklamer, undtagen når de er fra produkter/mærker jeg i forvejen er glade for og/eller de bliver anbefalet af folk jeg kender. Reklamer i supermarkedet irriterrer mig åbenbart heller ikke synderligt. Hvad er så problemet?

Problemet er at jeg er omringet, jeg bliver omklamret af reklamer jeg ikke vil have. Og så er der ikke langt til at jeg ikke vil købe produkter hvis reklamer irriterer mig. Og jo mindre jeg køber, jo mere er produktet nød til at reklamere. Så har vi først balladen.

Tænk hvis marketingfolk brugte flere ressourcer på at få deres reklamer accepteret af mig. Hvis de brugte flere kræfter på at få min omgangskreds til at anbefale et produkt. Hvad hvis de brugte flere ressourcer på at være sikker på, at hvis jeg først havde købt deres produkt så ville jeg blive så tilfreds at jeg ikke kunne finde på at skifte til et andet mærke. Men hvordan skal de gøre det uden at reklamere? Ja, det er vel det de får deres hyre for. De kunne jo fx. starte med at læse en oldie but goodie.

Og à prospos permission marketing; hver eneste gang der kommer noget op i medierne omkring ‘Nej Tak’-ordningen, og om den ikke skulle laves om til en ‘Ja Tak’-ordning er der en eller anden fra dagligvarebranchen der skynder sig at sige at ‘danskerne skam elsker deres tilbudskataloger og hvis ingen læste dem ville de heller ikke bruge penge på at sende dem ud’. Her kunne man jo indvende at det ofte er branchens leverandører der betaler for katalogerne. Det er ikke gratis for Carlsberg at få deres øl og Coca-Cola i Brugsens tilbudsavis. En anden indvending kunne jo være at hvis danskerne er så glade for katalogerne og ikke kan leve uden – så ville de nok heller ikke have noget i mod at have et klistermærke på deres postkasse der fortalte budet at her var reklamer velkomne.

Mit gæt er at hvis folk skal til at gøre en aktiv indsats for at få deres reklamer så opdager de måske at de godt kan leve uden. Og det kan annoncørene, og især medierne, ikke leve med (og af).

• Kort URL: http://tmejer.dk/?p=377 — perfekt til at dele via Twitter, eller Facebook