DSB spam-more

23. august 2010

Jeg er pendler. Hver måned tropper jeg troeligt op hos billetkontoret på Århus banegård for at forny mit periodekort. Nogle gange, fx. efter ferier er jeg nød til at være der i lidt bedre tid end andre for at nå at købe mit kort inden toget kører. Jeg kunne selvfølgelig bare købe mit kort et par dage før, og det er også tit min intention, desværre er jeg lidt glemsom så det er aldrig lykkedes mig at forny mit periodekort før tid.

Heldigvis har vi jo internettet. Hvad kunne være nemmere end at forny kortet online og så hente det i en automat på stationen. Da automaterne ikke er underbemandede er der altid væsentlig mindre kø hos dem. Det er hvad man kunne kalde en win-win situation. DSB slipper for at have folk ansat til at betjene mig og jeg slipper for at stå i kø. Hvorfor prøver DSB så at sabotere det?

For at forny sit periodekort online skal man åbenbart være medlem af DSB +more. Men heldigvis er det sjovt, for som de skriver: “Som medlem af +more får du en række fordele, der gør hverdagen som pendler nemmere og sjovere”. Det er muligt at +more ville gøre min hverdag nemmere og sjovere. Jeg får det aldrig at vide for jeg gider ikke være medlem af deres spamklub (jeg tvivler også seriøst på at det passer).

DSB vil have lov til at spamme dig

Anden del af sign up formular til DSB +more

Åbenbart er det af yderste vigtighed at DSB får lov til at spamme mig med “fx. tilbud, konkurrencer”. Og det gælder ikke bare DSB. Næ, ‘Rejsekort’ skal da også have lov at spamme mig. Og hvem ved hvilke firmaer der indgår i ‘DSB-koncernen’. Og det er ikke kun spam via email, næ nej. Potientalet i SMS og MMS er åbenbart for stort til at lade ligge. Og så smider de lige “og lignende” ind til sidst. Altså et carte blanche til at spamme mig med alt hvad de har på alle platforme, nutidige og fremtidige.

Og hvis jeg ikke accepterer så kan jeg ikke få lov til at forny mit periodekort online. Stay classy DSB.

  • Kort URL: http://tmejer.dk/?p=390 — perfekt til at dele via Twitter, eller Facebook

Har du en kommentar?